Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper

Principper:

Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolens virke. Nedenstående er udarbejdet af skolebestyrelsen. 

Skole/hjemsamarbejdet

Et gensidigt forpligtende og trygt samarbejde mellem forældre og skole er afgørende for et vellykket skoleforløb. Jo højere engagement i skolen fra forældrenes side – jo mere vellykket skolegang for eleven. Samarbejdet og engagementet omfatter både den enkelte elev og årgangen/kontaktholdet.
I samarbejdet omkring den enkelte årgang/klasse er det først og fremmest vigtigt at udmønte det fælles ansvar for årgangens/klassens sociale liv. Endelig finder vi det vigtigt, at forældrene, bl.a. ved et højt informationsniveau, får mulighed for indblik i så mange sider som muligt af skolens liv. I samarbejdet om den enkelte elev er det vigtigt, at forældrene inddrages i evalueringen af elevens samlede udbytte af skolegangen og barnets hele udvikling. Det skal medvirke til at sikre enighed og fuld opbakning omkring de mål, der aftales for den enkelte elev. Hvis der er specielle problemstillinger med en elev, skal disse tages op løbende i forældresamarbejdet enten af skolen eller af forældrene – der må ikke være ”gemte”, ubehagelige overraskelser ved skole/hjem- samtalerne. Eleverne forventes at deltage ved samtalerne fra 3. årgang.
Meddelelsesbogen (implementeres i 2023) skal styrke samarbejdet mellem elev, forældre og skole samt fastholde aftaler mellem parterne. Der udarbejdes meddelelsesbog i Min Uddannelse og erstatter elevplaner. Mere om dette i udarbejdelsen principperne for meddelelsesbogen. 

Lærerne i centerklasserne udarbejder ud over elevplanen en statusrapport/handleplan, hvor den enkelte elevs kompetencer beskrives. Rapporten afleveres til afdelingslederen, som sender den videre til de respektive kommunale PPR-kontorer.

Udmøntning af forældresamarbejde

Forældremøder:
Der er en eller to forældremøder pr. år pr. årgang. På forældremøderne deltager kontaktvoksne og andre lærere/pædagoger med mange timer på årgangen. Forældremøderne deles op i årgangsmøder og klassemøder. Temaerne på klassemøderne er ofte af social karakter og skal blandt andet understøtte inklusionen.
Det er obligatorisk at få aftalt lektiemængde og form – udgangspunktet er at lektier deles på Aula eller Min Uddannelse.
Forældrene får også mulighed for at møde nye lærere og pædagoger. På de møder, hvor der er et nyt team, er det vigtigt, at der sker en afklaring af de forventninger, skolen har til forældre/elever og omvendt, hvilke forventninger forældre/elever har til skolen. Udvekslingen af forventninger sker som minimum ved første møde ved skolestart, 4. årgang og i 7. årgang. Ved lærerskift præsenteres den nye lærer på forældremødet.
Der er fastsat 3 forældremøder i samarbejde med SSP:

  1. 6. årgang, hvor emnet er Medier og mobning

  2. 7. årgang, hvor emnet er Alkohol og fester.

  3. 8. årgang, hvor emnet er Rusmidler og misbrug

Skole/hjemsamtaler:
Alle tilbydes 2 individuelle samtaler pr. barn/år. De voksne omkring den enkelte årgang fordeler sig, således at forældrene får det bredest mulige indtryk af deres barn.
Der orienteres om fordelingen og samtalernes tidsmæssige placering på årets første forældremøde. I ekstraordinære tilfælde kan forældrene eller skolen bede om en ekstra samtale.
Forud for skole/hjemsamtalerne er der samtaler med eleverne. Det er normalt kontaktlæreren, der har samtalen.
Lærerne/pædagogerne udarbejder en elevplan gennem Min Uddannelse. Denne del indeholder en statusdel og en fokusdel.

Forældreråd:
Forældrene opfordres på det første forældremøde i indskolingen til at etablere forældreråd. Et forældreråd kan dannes både på årgangen og i klasserne. Opgaven for forældrerådene er at støtte det sociale arbejde på årgangen/klasserne.
Lærere og pædagoger kan aftale at deltage i sociale arrangementer og forældrerådsmøder efter behov.

Besøg i klassen:
Som udgangspunkt er forældre altid velkomne til at deltage i undervisningen. Dog skal besøget på forhånd aftales med de voksne, da eleverne f.eks. kan være ude af huset.
I centerklasserne vises som udgangspunkt ikke rundt, når der undervises, pga. elevernes opmærksomhedsproblemer.
Men efter aftale med afdelingslederen eller kontaktlæreren kan besøg planlægges.

Skolens struktur
Vi mener, at forholdet mellem elev og lærer har afgørende betydning for, at undervisningen lykkes. Intensiteten og engagementet i dette samvær har nær sammenhæng med lærerens menneskelige egenskaber og personlige overskud. Derfor ønsker vi med vores interne struktur at sikre lærerne og pædagogerne så optimale arbejdsbetingelser som muligt.

Den interne struktur hviler på følgende hovedprincipper:

  • Ansvar og beslutningskompetence skal i videst muligt omfang delegeres til dem, der skal udføre det konkrete arbejde – ”til yderste led”.

  • Der skal være handlerum med plads til stor fleksibilitet.

    På Mølholm Skole findes både klasselærere og kontaktpersoner. Det vil typisk være i indskolingen, der er kontaktpersoner og på mellemtrin og udskoling klasselærere. Herunder har vi forsøgt at beskrive funktionen.
    Klasselærer/kontaktpersonfunktionen er vigtige for kontakten til forældrene, samt for den daglige opfølgning af den enkelte elev. Funktionen indeholder:

  • Koordinering af den samlede faglige indsats og sociale udvikling for klassen og for den enkelte elev. F.eks. tage initiativ til de kollegiale samtaler om klassen og den enkelte elev.

  • Personlig rådgivning/vejledning af den enkelte elev, samt i de ældste klasser elevens uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med UU-vejlederen).

  • Udvikling af klassekulturen/årgangskulturen. F.eks. Styrke fællesskabsfølelsen, udvikle forståelse/respekt for forskelligheder, lære eleverne at samarbejde og agere i forskellige sociale sammenhænge og rutiner.

  • Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens/årgangens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. For eksempel forældremøder og skole/hjemsamtaler.

  • Samarbejde. For eksempel med skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen samt kommunale myndigheder og sundhedsplejen.

Skolen vil på sigt arbejde for at få klasselærer/kontaktpersonfunktionen delt mellem så mange voksne som muligt. Det vil f.eks. sige 2 voksne i en klasse og flere på en årgang.

Principperne udmøntes således: Skolen opdeles i mindre afdelinger

0. – 3. årgang

4. – 6. årgang

7. – 9. årgang

Resursecentret som består af faglig supplerende undervisning, Adfærd Kontakt Trivsel og sprogcentret

Centerklasserne

Pædagogisk læringscenter

Den enkelte lærer knyttes primært til én afdeling. Inden for afdelingen arbejder lærerne og pædagogerne især sammen om en enkelt eller flere årgange – i selvstyrende teams. Et team består af de lærere/pædagoger, der har ”mange” timer i på årgangene. Øvrige lærere har status som faglærere, der er løsere tilknyttet. Den enkelte person bør højest være tilknyttet to teams.

Teamets opgaver er - inden for skolens overordnede mål og rammer - at

  •  udarbejde mål og årsplaner for den enkelte årgangs/klasses undervisning og andre aktiviteter

  • sikre, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med kravet om differentiering, bl.a. ved brug af skiftende holddannelse på årgangen, f.eks. i forbindelse med faglige kurser

  • sikre en god elevfordeling ved klassedannelse og ved ændringer i klassesammensætning

  • sikre dialogen om det enkelte barn og om årgangens/klassens sociale liv internt og med forældrene, bl.a. ved udarbejdelse af elevplaner.

  • deltage i udviklingen af skolen i overensstemmelse med intentionerne i skoleloven, de kommunale målsætninger samt skolens værdigrundlag.

    Undervisningens organisering

    Målene med organiseringen af undervisningen er:

  • At give eleverne større mulighed for at skabe tætte relationer til flere.

  • At lære elever værdien af og evnen til at skabe og indgå i stærke formelle og uformelle

    fællesskaber/netværk

  • At styrke teamsamarbejdet

  • At øge fleksibiliteten i forhold til undervisningen og brug af resursecentret på årgangene

  • At give eleverne en varieret og differentieret undervisning.

  • At give større mulighed for at lave holddannelse – holddannelse betyder at en eller flere

    årgange brydes op i mindre hold, som kan være dannet ud fra forskellige kriterier f.eks. niveaudelt, kønsopdelt, interesseopdelt m.fl.

    Undervisningen på Mølholm Skole er organiseret i årgange. Årgangene opdeles i fleksible klasser. Forældrene skal og kan forvente, at elevsammensætningen i en klasse ændres undervejs i skoleforløbet. Enkelte elever eller grupper af elever kan flyttes undervejs. Disse ændringer sker, når de voksne på skolen vurderer, at det giver mening i forhold til at forbedre skoledagen for den enkelte eller for klasserne som helhed.

    Opbrydning af klasserne vil typisk ske i overgangen mellem afdelingerne på skolen og samtidig med lærerskifte – fra indskoling til mellemtrinnet og igen fra mellemtrin til udskolingen. I løbet af 0. årgang dannes de første klasser. Det kan også være en mulighed fra 8. til 9., hvis elevsammensætningen ændres markant.

    Klasserne dannes efter følgende kriterier:

  • Ligelig fordeling af drenge og piger

  • Sociale og faglige observationer af de voksne på skolen.

    Det er skolen, der danner klasserne.

    Ved placering af nytilflyttede elever sker det på baggrund af blandt andet:

  • Skøn over de modtagende klassers øjeblikkelige parathed til at modtage en ny elev

  • Størrelsen af klasserne

  • Ligelig fordeling af drenge og piger

Arbejdets fordeling

Vi finder det vigtigt,

  • at der er så få voksne med mange lektioner omkring den enkelte årgang som muligt, - vigtigst på de yngste klassetrin.

  • at voksenskift begrænses mest muligt, idet det dog findes naturligt i fag, der strækker sig over hele eller det meste af skoleforløbet, samt ved overgangen fra én afdeling til en anden. I øvrigt skal ”lærerskift” principielt ikke opfattes som noget negativt.

    Principperne udmøntes således:
    Vi tilstræber, at lærerne efterhånden specialiserer sig i undervisningen af en afgrænset aldersgruppe (indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, centerklasserne, undervisning af tosprogede). Samtidig søger vi at gøre den enkelte lærer så fagligt bred som muligt, så han/hun kan undervise i flere fag i den valgte afdeling. Lærerne kan således hurtigere ”genbruge deres ekspertise” til gavn for nye børn og forældre. Det betyder flere lærerskift for børnene – også i de timetalsmæssigt store fag, dansk, matematik og engelsk - typisk ved overgangen fra én afdeling til den næste.

    Den åbne skole

    På Mølholm Skole finder vi vigtigt, at skolen åbner sig mod det omgivende samfund. Det sker ved at undervisningen tilrettelægges med en vinkel ud mod det omgivende samfund, så eleverne enten kommer på besøg væk fra skolen eller får gæster udefra.

  • Naturen/klimaplan samt naturskoler bruges til at øge læringseffekten gennem oplevelser.

  • Museer og oplevelsescentre tænkes ind i undervisningen

  • Idrætsforeninger tages med i et samarbejde både i skoledelen og fritidsdelen

  • Virksomheder inddrages enten gennem besøg eller gæster i undervisningen

  • Musikskolen og ungdomsskolen inddrages i særlig grad

  • Kirken og skolen har samarbejde om blandt andet konfirmationsundervisningen

  • Frivillige inviteres ind i hele skolens virksomhed og betragtes som en resurse for skolen.

    Udviklingen af den åbne skole vil strække sig over en årrække

Den internationale dimension i undervisningen.

I en mere og mere globaliseret verden er det vigtig, at skolen åbner sig mod det internationale samfund. Mødet med verden skal gøre os klogere på både vor egen kultur og på andre landes kulturer.
Skolen skal give eleverne på skolen forudsætninger for at leve og agere i en verden, hvor der er brug for både udsyn og indblik.
Arbejdet med den internationale dimension skal sætte fokus på internationale kulturværdier og sikre mellemfolkelig forståelse. Arbejdet skal skabe forståelse og tolerance for andre kulturer. Mølholm Skole har tosprogede elever – disse elever og deres forældre er en resurse i forhold til forståelsen af andre kulturer og andre kulturværdier.

Udmøntning:

  • Alle elever på skolen skal igennem skoleforløbet være med i kommunikation med mennesker fra andre lande.

  • Undervisningen skal drage nytte af de etniske og kulturelle forskelle, der er blandt vore egne elever og forældre.

  • Elever og medarbejdere skal deltage i internationale aktiviteter for at få bedre kendskab til andre lande og for at styrke deres sprogfærdigheder

  • Elever og medarbejdere skal udvikle kendskabet til IT og brugen af IT i arbejdet med den internationale dimension.

  • Skolen skal arbejde målrettet på udveksling med skoler i udlandet gennem lejrskoler eller skolerejser.

  • Eleverne skal i undervisningen kommunikere via elektroniske medier med elever fra andre lande.

  • Sprogundervisningen skal inddrage kommunikation med elever fra andre lande som en del af undervisningen.

  • Pædagogisk Læringscenter skal have en central rolle i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen i den internationale dimension og internationale kontakter.

  • Relevante kursusforløb i udlandet indgår på lige fod med øvrige kursus ønsker. Dog vil sprogkurser i udlandet have fortrinsret frem for sprogkurser i Danmark.

  • Der skal arbejdes for at have enten gæstelærere eller faste lærere fra andre lande på skolen i kortere eller længere forløb.

  • Skolen skal tage imod studerende fra udlandet, som ønsker praktik på skolen

 

Undervisningen

Vi vægter:

  • et fagligt højt niveau

  • en undervisning, der sikrer en grundig indføring i de enkelte fag samtidig med, at der i perioder af året bliver arbejdet med større helheder, hvor fagene indgår i tværgående emner og projekter

  • at alle elever møder individuelt tilpassede udfordringer

  • at eleverne inddrages i deres egen læring

  • inddragelse af det omgivende samfund ved gæstelærere, virksomhedsbesøg m.v.

    Elevernes samlede ugentlige timetal følger den resurseudmelding, der sker centralt fra Vejle Kommune. Undervisningen organiseres i tidsrummet mellem 8 og 15. På Mølholm Skole arbejder vi med Co-Teaching for at styrke elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
    Skolen råder over få lektioner, hvor resurselærere støtter klasserne. Skolen prioriterer fleksible holddannelser på de enkelte årgange. På den måde ønsker skolen at skabe fleksible muligheder for en varieret tilrettelæggelse af undervisningen.

    Skolen vægter at få eksterne undervisere, gæstelærere, forældre ind som undervisere på skolen. Det sker i tæt samarbejde med skolens voksne.

    Supplerende undervisning

    Det overordnede princip for skolens supplerende undervisning er respekten for, at der er vide rammer for begrebet ”det normale”. Alle elever skal have mulighed for at bevare/styrke deres selvværdsfølelse.
    Formålet er at hjælpe de elever, der har brug for særlig støtte eller hensyntagen, fagligt, emotionelt eller socialt. Bistanden sættes ind så tidligt som muligt, dvs. forebyggende og på en måde, der bedst sikrer, at eleven fortsat føler sig knyttet til sin egen årgang/klasse.

    Fællesarrangementer for eleverne
    Vi finder det vigtigt at fastholde skolens traditioner. Der tænkes hermed på arrangementer, der omfatter alle eller store dele af skolens elever. Det vil først og fremmest sige den daglige fællessamling (morgensangen), skolefesterne og forårskoncerterne.

    Lejrskoler og ekskursioner
    Formålet med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser er at understøtte eleverne læring og give dem oplevelser i et forpligtigende fællesskab uden for skolens område. Ekskursioner afvikles under mange forskellige former og har typisk en varighed svarende til en almindelig skoledag.

Lejrskoler er en del af undervisningen. På Mølholm Skole afvikles lejrskolen på 4. og 8. årgang – begge med 2 overnatninger.
7. årgang er på dagsture i samarbejde med præsten. Der er arrangeret flere 2-3 dagsture, hvor skolen stiller bussen samt chauffør til rådighed.  

På 9. årgang planlægges der med 1 skolerejse - som udgangspunkt til Berlin i skolens bus. Skolerejser med formålet at få kontakt til unge i andre lande prioriteres. Skolerejser planlægges i forbindelse starten på 7. årgang vil af hensyn til evt. indbetaling varsles i løbet af skoleåret på 7. årgang. 

Udmøntninger af principper for ekskursioner, lejrskoler og skolerejser

Ekskursioner

  • Ekskursioner er en del af undervisningen på alle klassetrin. Her benyttes skolens busser. 

  • Ekskursioner er en integreret del af undervisningen, som er organiseret og tilrettelagt som et særligt forløb uden for skolen, og som kan strække sig fra en time til en hel dag.

  • Hvis eleverne cykler, skal de bære cykelhjelm.

  • Eleverne har mødepligt.

  • Normalt vil eleverne have madpakke med - i specielle tilfælde kan der opkræves 75 kr. fra forældrene til forplejning.

  • Øvrige udgifter dækkes af skolen.

    Lejrskoler

  • Lejrskoler er en integreret del af undervisningen, som er organiseret og tilrettelagt som et særligt forløb med overnatning(er).

  • På 4. og 8. klassetrin tager klasserne på lejrskole med to overnatninger.

  • På 7. klassetrin er der en eller flere dagsture i samarbejde med præsten. 

  • I centerklasserne tager husene af sted uden overnatning med med 3 dagsture, som slutter efter kl. 17.00.

  • Eleverne har mødepligt til lejrskoler.

  • Til forplejning kan opkræves 75 kr. pr. dag.

  • På 8. årgang kan lærerne lade eleverne selv disponere over pengene til forplejning, så forplejning ikke indgår i lejrskolens budget.

  • Øvrige udgifter dækkes af skolen.

  • Der deltager normalt 1 lærer mere end antallet af klasser.

  • Forældre/elever kan efter eget ønske fremskaffe midler til yderligere oplevelser, som ligger ud over turens egentlige undervisningsmæssige indhold.

 

Skolerejser

  • Skolerejser er et supplement til den almindelig undervisning, og formålet med turen skal ligge inden for folkeskolelovens rammer.

  • Deltagelse i turen må ikke være en nødvendig forudsætning for, at kunne deltage i den almindelige undervisning.

  • Skolerejser kan arrangeres af skolen/lærerne og gennemføres på 9. årgang. 

  • Tidspunktet for skolerejsen skal varsles minimum i starten af 8. klasse. Skolerejsen afvikles på 9. årgang. 

  • Deltagelse i skolerejser er frivilligt. De elever, der ikke deltager, skal følge anden undervisning på skolen.

  • Skolerejser kan indgå i skoleforløbet/undervisningen i 7. til 9. klasse.

  • Midlerne kan skaffes ved: Forældre/elev-organiserede aktiviteter, f. eks. loppemarked, avisindsamlinger, salg af julekort, klassearrangementer osv. Samarbejde med virksomheder, hvori der indgår sponsorater. Tilskud fra Vejle Kommunes internationale pulje. Forældreindbetalinger til skolerejsen i rater på maksimalt 500 kr.

  • Det er skolen i samarbejde med forældrene, der indsamler penge, og skolen kan opbevare pengene.

  • Aktiviteter og øvrig indsamling af penge til skolerejser er forældrenes ansvar, og det er forældrene der står for de praktiske gøremål i den forbindelse: evt. oprette bankkonti, evt. fordele midler til særlige oplevelser, som nævnt under lejrskoler, udbetale midler til evt. skolerejse m.m.

  • Skolen betaler alle udgifter i forbindelse med lærernes/pædagogernes deltagelse. 

  • Skolerejser med formålet at få kontakt til unge samt opleve den store historiske/samfundsmæssige kulturskat Berlin repræsenterer. 

  • Det er skolens ledelse der, under hensyn til skolens budget, fastsætter omfanget af skolerejser.

    Personalets udvikling

  • Vi finder det vigtigt, at

  •  skolen prioriterer fælles indsatser, hvor flere end én medarbejder indgår i en efteruddannelse

  • skolens samlede virke hele tiden kan foregå på et højt fagligt niveau

  • at skolens ansatte får så gode muligheder som muligt for at holde sig ajour med de nyeste tanker på netop deres områder

    Skolens ordensregler

    Samværet på skolen bygger på respekt for og hensyntagen til andre og til skolens inventar og bygninger.
    Vi lægger vægt på, at skyldige ved uheld og hærværk så vidt muligt drages til ansvar, både menneskeligt og økonomisk.

Økonomistyring

Skolen arbejder ud fra de principper, som Vejle Kommune har udstukket for den decentrale økonomi. Vejle Kommune har decentraliseret alle midler. Skolebestyrelsen kan udvælge indsatsområder i forhold til det udmeldte budget fra Vejle Kommune. Skolens leder fremsætter et forslag til budget i begyndelsen af kalenderåret til skolebestyrelsen. Skolens leder fremsætter i forbindelse med skoleårets planlægning ligeledes et budget for forbruget af personaleresurser. Skolebestyrelsen skal godkende budgetterne.

På bestyrelsesmøder i efteråret sker en budgetopfølgning, hvor bestyrelsen orienteres om regnskabet i forhold til budgettet. Det endelige regnskab forelægges bestyrelsen til orientering.

Udmøntning af økonomi på skolen Specielle konti for Mølholm Skole:

A: Årgangs/klassekonti

Målet med Årgangs/klassekonti er:

  • at styrke elevernes ansvarsfølelse

  • at give eleverne reel medindflydelse

  • at uddelegere økonomisk ansvar

    Kontoen skal f.eks. dække:

  • ekskursioner

  • lejrskole for 4. og 8. årgang

  • hytteture

  • Skolerejser

  • biografture for hele klassen

  • spil til frikvartererne

  • mindre tilskud til fester

  • alle ødelæggelser, der ikke kan placeres på enkeltpersoner med erstatningsansvar. Det gælder f.eks. pegepind, tavler, koste, reoler, telefoner, skuffer, vægkort, lofter, borde, stole m.m.
    Kontaktlærer/klasselærer har sammen med årgangen/klassen ansvaret for årgangs/klassekontoen og for en fornuftig anvendelse af pengene.
    Afdelingslederen har det overordnede ansvar for kontiene. Alle har en forpligtigelse til at melde hærværk i samme øjeblik, det observeres. To gange årligt gennemgås lokalerne med henblik på registrering af mangler og hærværk.
    Årgang/Klassekontiene er den eneste måde, skolen kan opbevare evt. indsamlede midler fra forældrene på. Når midlerne er på skolens årgang/klassekonto, er det klasselæreren, der disponerer over kontoen i samarbejde med forældrene i klassen. Sker der uopklaret hærværk i klassen, kan forældrenes indsamlede midler også blive brugt til at dække udgifterne.
    Midler, der indkræves i forbindelse med lejrskoler kan kun bruges som betaling for børnenes bespisning, og der skal i forbindelse med regnskabet gøres rede for brugen.

    B: Hærværkskonto

    Målet med hærværkskontoen er at styrke elevernes ansvarsfølelse.

Der afsættes fælles for hele skolen et beløb til at dække hærværk på skolen. Hærværkskontoen skal dække evt. hærværk, der sker i fællesarealerne inde og ude. Hærværkskontoen dækker, når der er vished for, at det er skolens elever, der har udøvet hærværk. Hærværkskontoen dækker, hvis der ikke kan placeres et erstatningsansvar på enkeltpersoner.
Hvis hærværkskontoen ikke er forbrugt ved kalenderårets afslutning, vil midlerne kunne anvendes efter indstilling fra elevrådet. Mindre beløb overføres til det følgende kalenderår.

C: Skolefestkonto

Skolefesterne vil i årets løb kunne give et overskud. Et evt. overskud skal anvendes til: at indkøbe udstyr til brug ved skolefesterne, f.eks. lyd- og lysudstyr, rekvisitter, dragter eller instrumenter til drama og musik

Godkendelse af undervisningsmidler

Principielt overlades indkøb af nye undervisningsmidler til materialeudvalget, som består af repræsentanter fra skoleledelsen, pædagogisk læringscenter og de enkelte afdelinger på skolen. Skolebestyrelsen inddrages i behandlingen af indkøb, hvor det skønnes, at materialet må anses for at være etisk eller moralsk kontroversielt.

Sundhed på Mølholm Skole

Kost, motion og bevægelse er afgørende elementer i en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges tidligt. Forældrene er de vigtigste i forhold til at udvikle en sund livsstil for børnene.
Mølholm Skole vil medvirke i dette arbejde til gavn for børnenes sundhed.
Idrætsundervisningen skal løbende udvikles, ligesom der i helhedsskolen og skolefritidsordningen skal udvikles aktiviteter, der i højere grad bygger på motion og bevægelse.
Skolen skal aktivt virke for sunde spisevaner.
Det er også vigtigt, at skolen oplyser og advarer mod sundhedsnedbrydende vaner som f.eks. tobaksrygning.
I tæt samarbejde med forældrene og SSP vil skolen være aktiv i oplysningen om misbrug.

Udmøntning af principper for sundhed

I årsplanerne skal der gøres rede for inddragelse af det obligatoriske emne ”Sundheds- og seksualundervisning”, og det skal sikres, at alle elever, der forlader skolen, har været igennem emnerne. Målsætningen er en ”læseplan” for det obligatoriske emne. I den forbindelse skal emner om kost, hygiejne og motion indgå. Det er vigtigt at inddrage sundhedspersonalet på skolen i arbejdet.
Elever og lærere skal tilbydes sunde madvarer via madsalg på skolen. Det er ikke tilladt eleverne at medbringe slik og sodavand i skolen – undtagen til festlige lejligheder som f.eks. fødselsdage. En side af sundhed er trivsel. Derfor har skolen valgt at afholde en ”Trivselsdag”.
Tobaksrygning, snus, e-cigaretter er forbudt på skolen.

Skolen skal i sin plan for idræt ”Den Røde Tråd” forsøge at inddrage lokalsamfundets øvrige aktører og faciliteter inden for idræt / motion / bevægelse.

Alle elever skal informeres om misbrug af alkohol og euforiserende stoffer og konsekvenserne heraf.
Hvert år afholdes der i skolens 7. klasser et forældremøde i samarbejde med en SSP-medarbejder. Formålet med mødet er blandt andet oplysning om lovgivningen på området og de alkoholvaner, SSP-medarbejderen ser blandt unge. Skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene i alle klasser laver aftaler om:

  • Tidspunktet for de unges alkoholdebut

  • Tillidsaftaler – hvad kan vi som forældre fortælle de andre forældre i klassen om deres barn?

  • Tryghedsaftaler – hvordan skal den unge reagere, hvis en kammerat bliver beruset?

    Sponsorering/modtagelse af gaver

    Mølholm Skole modtager gerne gaver og penge fra sponsorer, fonde og private.
    Mølholm Skole vil som modtager ikke forpligtige sig til at yde modydelser. I forbindelse med modtagelsen af gaver kan der være en overrækkelse af et pengebeløb eller lignende. Her deltager skolen i den normale pressedækning ved en sådan overrækkelse.
    Mølholm Skole vurderer i hvert tilfælde, om det er etisk forsvarligt at modtage gaver eller penge. F.eks. ønsker skolen ikke at modtage gaver eller penge fra politiske partier eller religiøse bevægelser.
    Skolebestyrelsen vil gerne bakke op om dannelsen af en forældreforening. En sådan forældreforening vil kunne støtte skolen ved f.eks. etableringen af legearealer mm.

    Udmøntning af principper om sponsorering:

    I flere tilfælde modtager skolen undervisningsmateriale eller andet fra forskellige fonde eller private virksomheder. Her vurderer skolens ledelse i de enkelte tilfælde de fordele og ulemper, der er i forhold til materialet. I denne vurdering vil ledelsen medtage kvaliteten af undervisningsmaterialet sammenholdt med den evt. reklameværdi, materialerne har. Skolen råder f.eks. lige nu til førstehjælp over et antal ”dukker”, som er sponsoreret af Trygfonden.