Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kvalitetsrapport for skoleåret 2020/21

Kvalitetsrapport for skoleåret 2020/21 – Vejle Kommunes Skolevæsen

Indledning
Vejle Kommunes overordnede vision ” Vejle med Vilje”, beskriver de visioner som gælder for folkeskoleområdet i Vejle Kommune. Heraf fremgår det, at ”Vejle har viljen til at skabe de bedste læringsmiljøer til børn, unge og voksne”. Konkret er der opsat den vision, at ”Vejle vil have landets bedste folkeskoler målt på faglige resultater og elevernes trivsel”.
Der arbejdes derfor målrettet på at gøre Vejle Kommunes skoler endnu bedre, og systematisk opfølgning på skolernes resultater er en af flere handlinger i forhold til dette.
De anvendte dataområder og tilhørende måltal, udspringer af nationalt fastsatte måltal og et antal måltal fastsat af Vejle Kommune. Alle måltal tager afsæt i de tre overordnede mål for folkeskolereformen, samt Vejle Kommunes overordnede vision på folkeskoleområdet.

Vision og mål

Folkeskolereformen har tre overordnede mål:
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Visionen for folkeskoleområdet defineret i ”Vejle med Vilje”
Vejle Kommune vil have landets bedste folkeskoler målt på faglige resultater og elevernes trivsel.

Denne kvalitetsrapport er Vejle Kommunes evaluering af skolevæsenet i skoleåret 2020/21. De resultatoplysninger som indgår i kvalitetsrapporten, er fastsat i ”Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen” (BEK nr. 204 af 13/03/2020).

De ændrede vilkår for folkeskolens afgangsprøve i skoleårene 2019/20 og 2020/21 har medført, at der ikke er udarbejdet data vedr. ”Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference” i de pågældende skoleår. Derfor belyses skolernes ”løfteevne” ikke i denne kvalitetsrapport vedr. skoleåret 2020/21.

Kvalitetsrapporten er en del af den samlede målstyrings – og kvalitetssikringsmodel og den giver byrådet mulighed for, at vurdere det samlede skolevæsens niveau og indsats.

Kvalitetsrapporten redegør for de gennemsnitlige resultater for alle kommunens folkeskoler. De enkelte skoler kan hente data som udelukkende vedrører den konkrete skole.

Kvalitetsrapporten suppleret med mere detaljerede data for de enkelte skoler, anvendes også i en opfølgende dialog med de enkelte skoler. For nuværende gennemføres dialogen mellem chefen for Uddannelse & Læring og skoleledelserne i de år hvor der udarbejdes kvalitetsrapport. I forbindelse med dialogen udarbejder skoleledelsen en relevant handleplan, hvor mål og indsatser for det fortsatte arbejde med at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring, trivsel og dannelse. I år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport sker der opfølgning på skolernes handleplan. De data som anvendes i forbindelse med de nationale måltal leveres af Undervisningsministeriet. De data, som vedrører de kommunale resultatoplysninger udarbejdes af Vejle Kommune.

Fra skoleåret 2022/23 implementeres et nyt test – og bedømmelsessystem jf. nationalpolitisk aftale. Det betyder bl.a., at der ikke længere skal udarbejdes kvalitetsrapporter. Med afsæt i det nye test – og bedømmelsessystem skal der i løbet af foråret 2022 traffes beslutning om, hvordan kvalitetssikringssystemet skal se ud på skoleområdet i Vejle Kommune.

2. Sammenfatning

Kvalitetsrapporten behandler fire overordnede temaer
Faglige resultater (afsnit 3 og afsnit 4)
Overgang til ungdomsuddannelser (afsnit 5)
Trivsel i - og tillid til skolen (afsnit 6)
Ministeriets fokusområder, herunder inklusion (afsnit 7, 8 og 9)

Faglige resultater – afgangsprøveresultater.
Kvalitetsrapporten indeholder resultatoplysninger på 5 områder.
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag.
Karaktergennemsnit i dansk.
Karaktergennemsnit i matematik.
Andel af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik.
Andel af elever som har aflagt alle prøver.

I skoleåret 2020/21 er der, set i lyset af de ændrede vilkår for folkeskolens afgangsprøve i skoleårene 2019/20 og 2020/21, tale om at:
Elevernes gennemsnitlige afgangsprøvekarakterer i de bundne prøvefag svarer til landsgennemsnittet.
Elevernes gennemsnitlige afgangsprøvekarakterer i faget dansk ligger over landsgennemsnittet.
Elevernes gennemsnitlige afgangsprøvekarakterer i faget matematik ligger under landsgennemsnittet.
Andelen af elever men karakteren mindst 2 i dansk og matematik, er stigende set i forhold til skoleåret 2019/20.
Andelen af elever som har gennemført alle folkeskolens afgangsprøver er faldet i forhold til skoleåret 2019/20.

Faglige resultater – de nationale tests.
De faglige resultater måles på to måder, dels nationale tests i dansk og matematik på en række årgange, dels karaktererne i afgangsprøven.
Nationalt er der fastlagt måltal for dansk og matematik i nationale tests for en række forskellige årgange. Der er i alt tale om 21 måltal.
I skoleåret 2020/21, ligger Vejle Kommune bedre end landsgennemsnittet i en væsentlig del af de nationale tests.

Konkret viser tallene at:
I 10 tilfælde er Vejle Kommunes resultater bedre end landsgennemsnittet.
I 2 tilfælde er Vejle Kommunes resultater dårligere end landsgennemsnittet.
I 9 tilfælde er Vejle Kommunes resultater lig med landsgennemsnittet.

Overgang til ungdomsuddannelser.

I skoleåret 2018/19 er andelen af elever som er påbegyndt en ungdomsuddannelse 9. mdr. efter 9. klasse, 83,9 % og dermed 3,5 % højere end landsgennemsnittet. Andelen er steget væsentligt i skoleåret 2018/19 sammenlignet med skoleåret 2017/18.
I skoleåret 2019/20 er andelen af elever som er i gang med en ungdomsuddannelse 15. mdr. efter 9. klasse, 89 % og ligger 1 % under landsgennemsnittet.

Trivsel og tillid til skolen.
Eleverne i Vejle kommunes folkeskoler er trives generelt i skolen. Der er tale om meget konstante resultater i denne undersøgelse, det gælder for Vejle Kommune og det gælder på landsplan. Resultaterne i Vejle Kommune i skoleåret 2020/21, svarer overvejende til landsgennemsnittet.
Der bliver målt på følgende parametre.
Faglig trivsel
Ro og orden
Social trivsel
Støtte og inspiration i undervisningen

Undervisningsministeriets fokusområder.
Undervisningsministeriet har fastsat 4 fokusområder hvoraf der forefindes data på tre af disse fokusområder.
De tre fokusområder er:
Andel af planlagte undervisningslektioner med kompetencedækning.
Andel elever der modtager undervisning i den almene undervisning – inklusion.
Klager til klagenævnet for specialundervisning

Vejle Kommunes kompetencedækning (andelen af lektioner som gennemføres af lærere med linjefagsuddannelse), ligger under landsgennemsnittet og er faldende. I Vejle Kommune var kompetencedækningen i skoleåret 2019/20 på 86,3%. Som en følge af den landspolitiske aftale om ” udvidede frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer i folkeskolen”, er de nationale måltal for kompetencedækningsgraden ikke gældende i skoleåret 2021/22.
Andelen af elever der modtager undervisning i den almene undervisning i Vejle Kommune, ligger under landsgennemsnittet og er svagt faldende. I skoleåret 2020/21 var tallet i Vejle Kommune 95,5%, i skoleåret 2019/20 var tallet 95,7%.
I skoleåret 2020/21 har der i Vejle Kommune været indgivet 2 klager til Klagenævnet for specialundervisning, gående på Vejle Kommune.

3. Faglige resultater afgangsprøver

I dette afsnit behandles faglige resultater i folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2020/21. Der gives også en redegørelse for resultaterne i de nationale tests. De måltal som behandles i dette afsnit indgår som en væsentlig del af den opfølgning som foregår mellem skolerne og Uddannelse & Læring. Resultaterne for folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2020/21, illustreres ved hjælp af 5 grafer. Data på dette område dækker over normalklasser, specialklasser er ikke medtaget.

3.1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. årgang.
Bundne prøvefag omfatter fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. De resultater som fremgår af grafen, er altså et gennemsnit af alle karaktererne i de ovennævnte fag.

3.1

Gennemsnittet af afgangsprøvekaraktererne i de bundne prøvefag i Vejle Kommune i skoleåret 2020/21, er steget med 0,5 i forhold til skoleåret 2019/20.
Gennemsnittet af afgangsprøvekaraktererne i de bundne prøvefag i Vejle Kommune, svarer til landsgennemsnittet.
Der er tale om stigninger i gennemsnittet af afgangsprøvekaraktererne i Vejle Kommune og på landsplan.

3.2. Karaktergennemsnit i dansk, 9. årgang.
Karaktergennemsnittet i dansk er udregnet på baggrund af fire fagdiscipliner, læsning, mundtlig prøve, skriftlig fremstilling og retskrivning.

3.2

Karaktergennemsnittet i dansk i Vejle Kommune i skoleåret 2020/21, er steget med 0,8 i forhold til skoleåret 2019/20.
Karaktergennemsnittet i Vejle Kommune ligger 0,1 over landsgennemsnittet i skoleåret 2020/21.
Karaktergennemsnittet i Vejle Kommune og på landsplan er steget markant i skoleåret 2020/21.

3.3. Karaktergennemsnit i matematik, 9. årgang.
Karaktergennemsnittet i matematik er udregnet på baggrund af karakterer i to fagdiscipliner, matematik uden hjælpemidler og matematik med hjælpemidler. Matematik uden hjælpemidler vedrører primært færdigheder. Matematik med hjælpemidler vedrører primært problemløsning.

3.3

Karaktergennemsnittet i matematik i skoleåret 2020/21 er steget med 0,4 i forhold til skoleåret 2019/20.
Karaktergennemsnittet i Vejle Kommune er steget i de tre skoleår som indgår i resultatoplysningen.
Karaktergennemsnittet er steget i Vejle Kommune og på landsplan.

3.4. Andel af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik.
For at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse er der et minimumskrav om karakteren 2 i dansk og matematik. Derfor har der siden 2015, været en øget opmærksomhed på at så mange elever som muligt kan leve op til dette krav.

3.4

Andelen af elever som gennemfører folkeskolens afgangsprøve med minimumskarakteren 2 i dansk og matematik i Vejle Kommune, er steget med 0,7 % i skoleåret 2020/21 i forhold til skoleåret 2019/20.
I skoleåret 2020/21 ligger Vejle Kommune 1 % under landsgennemsnittet.
Landsgennemsnittet er stigende på samme måde som gennemsnittet for Vejle Kommune.

3.5. Andel af elever som har aflagt alle prøver 9.årgang.

3.5

Grafen viser andelen af elever på 9. klassetrin som gennemfører afgangsprøven i fuldt omfang. Set over de sidste tre skoleår er andelen stigende, fra 95,7% i skoleåret 2018/19 til 96,2% i skoleåret 2020/21. I skoleåret 2020/21 ligger Vejle Kommunes resultater under landsgennemsnittet. 
Den kraftige stigning i skoleåret 2019/20 i Vejle Kommune og på landsplan kan tilskrives det forhold, at elevernes standpunktskarakterer blev ophøjet til afgangsprøvekarakterer. Alle elever med standpunktskarakterer i alle prøvefag i dette skoleår, registreres derved som havende gennemført afgangsprøven i fuldt omfang.
En del elever aflægger folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, men altså ikke afgangsprøven i sit fulde omfang. Elever som ikke har gennemført hele afgangsprøven, vil altså stadig kunne optages på en erhvervsuddannelse, hvis de som minimum har opnået karakteren 2 i begge fag.

4. Faglige resultater nationale tests

4.1. De nationale tests – måltal

Nationale mål for de nationale tests i dansk og matematik
80 % af eleverne skal være ”gode” til henholdsvis dansk (læsning) og matematik. At være ”god” betyder i denne sammenhæng at eleverne placerer sig i de to øverste kategorier ud af fem mulige i testene.
At andelen af de aller dygtigste i dansk (læsning) og matematik skal øges år for år. De aller dygtigste elever, er dem som placerer sig i den øverste kategori af fem mulige i testene.
At andelen af elever med ”dårlige” resultater mindskes år for år. ”Dårlige” resultater er dem som placeres i den nederste kategori af fem mulige i testene.
Der er altså tale om såvel ”niveau mål” og ”ændringsmål” (flere gode og færre dårlige).
Dette resulterer i 21 måltal fordelt på de to fag.

4.2. De nationale tests – grundlag og sammenfatning

I 2020 blev der indgået aftale i folkeskoleforligskredsen om nationale test. Som en følge af denne aftale, blev de nationale tests ikke gennemført skoleåret 2019/2020. Dette har indflydelse på de resultatoplysninger som illustreres i dette afsnit, hvor der redegøres for 3 skoleår men ikke med resultater for skoleåret 2019/20.
I dansk (læsning) gennemføres testene på 2., 4., 6., og 8. klassetrin. I matematik gennemføres testene på 3.,6., og 8. klassetrin.
Det er relevant, at sammenligne Vejle Kommunes overordnede resultater med landsgennemsnittet. Det er også muligt, at fastslå antallet af måltal som lever op til de nationale mål.

I de efterfølgende konklusioner, betragtes forskelle mellem Vejle Kommunes resultater og landsresultater, på mindre 0,5 %, som værende ”lig med”.
I skoleåret 2020/21, ligger Vejle Kommune bedre end landsgennemsnittet i en væsentlig del af de nationale tests, konkret viser tallene at:
I 10 tilfælde er Vejle Kommunes resultater bedre end landsgennemsnittet.
I 2 tilfælde er Vejle Kommunes resultater dårligere end landsgennemsnittet.
I 9 tilfælde er Vejle Kommunes resultater lig med landsgennemsnittet.
Andel af elever med ”gode resultater”: I 3 ud af 7 resultater ligger Vejle Kommune over landsgennemsnittet. I 4 ud af 7 tilfælde svarer Vejle Kommunes resultater til landsgennemsnittet.
Andel af ”de allerdygtigste elever”: I 1 ud af 7 resultater ligger Vejle Kommune over landsgennemsnittet. 2 resultater ligger under landsgennemsnittet og 4 resultater er lig med landsgennemsnittet.
Andel af elever med ”dårlige resultater”: I 6 ud af 7 resultater Vejle Kommunes resultater bedre end landsgennemsnittet. I et tilfælde er Vejle Kommunes resultat lig med landsgennemsnittet.

4.3. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning.
Nationalt mål: 80 % af eleverne skal være ”gode” til dansk (læsning).

4.3a

4.3b

4.3c

4.3d

I de 4 resultatoplysninger vedr. ”gode læsere”, er resultaterne bedre eller det samme som landsgennemsnittet i skoleåret 2020/21.
I 3 resultatoplysninger er der tale om en stigning i forhold til skoleåret 2018/19.
Resultatoplysningen vedr. gode læsere i 8. klasse i skoleåret 2020/21, viser et fald set i forhold til skoleåret 2018/19. Dette fald er også gældende på landsplan.
Det nationale mål om, at 80 % af eleverne på de nævnte årgange skal være ”gode læsere”, indfries ikke på nogen af klassetrinene i skoleåret 2020/21. Dette gælder i Vejle Kommune og på landsplan.

4.4. Andel af elever med gode resultater i matematik.
Nationalt mål: 80 % af eleverne skal være ”gode” til matematik.

4.4a

4.4b

4.4c

Andelen af elever med gode resultater i matematik i Vejle Kommune i skoleåret 202/21, ligger over landsgennemsnittet i 3. klasse.
Andelen af elever med gode resultater i matematik i 8. klasse er faldet markant i skoleåret 2020/21 set i forhold til skoleåret 2018/19. Dette gælder i Vejle Kommune og på landsplan.
I skoleåret 2020/21 indfries det nationale mål om, at 80 % af en årgang skal levere gode resultater i matematik, ikke på nogen af de nævnte klassetrin. Dette gælder i Vejle Kommune og på landsplan.

4.5. Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning.
Nationalt mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk (læsning) skal øges år for år.

4.5a

4.5b

4.5c

4.5d

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i Vejle Kommune, er i skoleåret 2020/21 faldet i de 4 resultatoplysninger set i forhold til skoleåret 2018/19.
Det nationale mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk (læsning) skal øges år for år, indfries ikke på nogen af klassetrinnene i skoleåret 2020/21. Dette gælder i Vejle Kommune og på landsplan.

4.6. Andel af de allerdygtigste elever i matematik.
Nationalt mål: Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal øges år for år.

4.6a

4.6b

4.6c

Andelen af de allerdygtigste elever i 6. klasse i Vejle Kommune i skoleåret 2020/21, ligger væsentligt over landsgennemsnittet.
Andelen af de allerdygtigste elever i 3. klasse og 8. klasse er faldet i Vejle Kommune og på landsplan i skoleåret 2020/21 set i forhold til skoleåret 2018/19.
Det nationale mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal øges år for år, indfries ikke på nogen af klassetrinene i skoleåret 2020/21. Dette gælder i Vejle Kommune og på landsplan.

4.7. Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning.
Nationalt mål: Andelen af elever med dårlige resultater i dansk (læsning) skal mindskes år for år.
NB! En lav % sats er udtryk for et bedre resultat end en høj % sats.

4.7a

4.7b

4.7c

4.7d

I 3 af de 4 resultatoplysninger, er Vejle Kommunes resultater bedre end landsgennemsnittet.
I en sammenligning mellem skoleåret 2018/19 og 2020/21, er Vejle Kommunes resultater dårligere i 2 tilfælde, og bedre i 2 tilfælde.
Det nationale mål om, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk (læsning) skal mindskes år for år, indfries på 6. klassetrin i Vejle Kommune. På de øvrige klassetrin indfries målet ikke i Vejle kommune. På nationalt plan indfries det nationale mål ikke på nogen af klassetrinene.

4.8. Andel af elever med dårlige resultater i matematik.
Nationalt mål: Andelen af elever med dårlige resultater i matematik skal mindskes år for år.
NB! En lav % sats er udtryk for et bedre resultat end en høj % sats.

4.8a

4.8b

4.8c

I alle tre resultatoplysninger, er Vejle Kommunes resultater bedre end landsgennemsnittet.
Det nationale mål om, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik skal mindskes år for år, indfries på 6. klassetrin i Vejle Kommune. På nationalt plan indfries det nationale mål ikke på nogen af klassetrinene.

5. Overgang til ungdomsuddannelser
I dette afsnit belyses overgangen fra folkeskolens 9. klasse til ungdomsuddannelserne. Dette gøres ved, at iagttage andelen af unge som er i gang med en ungdomsuddannelse, 9 og 15 måneder efter at de unge har forladt folkeskolen i 9. klasse. Som følge af ovenstående er det ikke alle data i dette afsnit som vedrører skoleåret 2020/21.
Afsnittet indeholder også en fremskrivning af de unges adfærd med hensyn til fuldførelse af en ungdomsuddannelse.
I skoleåret 2018/19 er andelen af elever som er påbegyndt en ungdomsuddannelse 9. mdr. efter 9. klasse, 83,9 % og dermed 3,5 % højere end landsgennemsnittet. Andelen er steget væsentligt i skoleåret 2018/19 sammenlignet med skoleåret 2017/18.
I skoleåret 2019/20 er andelen af elever som er i gang med en ungdomsuddannelse 15. mdr. efter 9. klasse, 89 % og ligger 1 % under landsgennemsnittet.
Andelen af elever i skoleåret 2018/19, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9.klasse, ligger 1% over landsgennemsnittet.

5.1. Andelen elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afslutningen af 9. klasse.

5.1

En sammenligning mellem skoleårene 2017/18 og 2018/19 viser, at andelen af unge som har påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter grundskolen er stigende.
En sammenligning mellem skoleårene 2017/18 og 2018/19 viser, at andelen af unge i Vejle Kommune som har påbegyndt en ungdomsuddannelse 9. mdr. efter 9. klasse ligger over landsgennemsnittet.

5.2. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse

5.2

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i Vejle Kommune, er faldet med 2 % i 2020 i forhold til 2019.
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i Vejle Kommune, er ligger 1 % under landsgennemsnittet i 2020.

5.3. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse.

5.3

Andelen af elever der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9.klasse, ligger 1% over landsgennemsnittet.
De data som er udgangspunkt for den ovenstående tabel er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets profilmodel, som fremskriver de unges adfærd i forhold til ungdomsuddannelse.
Fremskrivningen bygger på foregående årganges adfærd og er derfor forbundet med nogen usikkerhed.
Tabellen viser, at andelen af unge i Vejle Kommune som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, ligger 1 % over landsgennemsnittet i 2019.

6. Tilliden til – og trivslen i folkeskolen skal styrkes

6.1. Trivselsmåling elever

Den nationale trivselsmåling for elever gennemføres hvert skoleår. Der bliver målt på følgende parametre:
Faglig trivsel
Ro og orden
Social trivsel
Støtte og inspiration i undervisningen

Såvel i Vejle Kommune, som på landsplan, er resultaterne af trivselsmålingen meget konstante. I de målinger som er gennemført i skoleåret 2020/21, ligger Vejle Kommune på landsgennemsnittet, eller en smule over landsgennemsnittet. Elevernes trivsel i skolen er af afgørende betydning for deres læring og faglige udbytte af deres skolegang. Der findes meget forskning som dokumenterer dette, og derfor har dette været et fokuspunkt i siden implementeringen af folkeskolereformen i Vejle Kommune. Trivsel hænger sammen med elevernes oplevelse af at udvikle sig fagligt og personligt. De to perspektiver trivsel og faglig udvikling er på denne måde hinandens forudsætninger.

6.1

6.1a

6.1b

6.1c

6.2. Elev exit måling

Elev exit målingen foretages årligt blandt de elever i Vejle Kommune, som forlader folkeskolen efter 9. klasse.
Elev Exit målingen er Vejle Kommunes eget initiativ og har det mål, at kunne vurdere elevernes egen opfattelse af deres skolegang, herunder overgangen til ungdomsuddannelserne.
I de skoleår hvor undersøgelsen har været gennemført, har andelen af elever som er meget tilfredse, eller tilfredse, overordnet set været konstant i forhold til de tre spørgsmål:
Har du lært nok i skolen?
Har du været glad for at gå i skole?
Er du klar til at starte på en ungdomsuddannelse?

Andelen af elever som er meget tilfredse/positive/meget enige, er faldet i skoleåret 2020/21. En forklaring på dette kan være den påvirkning som Covid – 19 situationen har haft på elevernes skolegang i netop dette skoleår. I skoleåret 2020/21 har Uddannelse & Læring bestræbt sig på, at alle elever som forlod folkeskolen efter 9. klasse, skulle deltage i elev exitmålingen. Derfor er der langt flere elever som har deltaget i målingen i dette skoleår, hvilket også kan have indflydelse på resultatet. Det er er fortsat positivt, at en stor del af eleverne vurderer, at de lærer nok i skolen, at de har været glade for at gå i skole, samt at de føler sig klar til at starte på en ungdomsuddannelse.

6.2

6.2a

6.2b

6.3. Forældretilfredshedsundersøgelse

Forældretilfredsundersøgelsen er oprindeligt iværksat på Vejle Kommunes eget initiativ. I 2020 gennemførtes forældretilfredshedsundersøgelsen af Danmarks Statistik som en national undersøgelse
Der er en tendens til stadig mere positive resultater, hvilket er meget tilfredsstillende.
Undersøgelse består af en række spørgsmål, som bidrager til vurdering af forældrenes tilfredshed med bl.a. faglighed og trivsel. Den højeste ”ranking” forældre kan give er 5.
Som det fremgår af nedenstående tabel, så har Vejle Kommune fra 2015 til 2020 oplevet en konstant, eller svagt stigende, forældretilfredshed både på den samlede tilfredshed og med hensyn til elevernes faglig udbytte og elevernes trivsel. Der er foreligger ikke et landsgennemsnit for 2019.

6.3

Forældrenes generelle tilfredshed med skolen er steget i skoleåret 2020, set i forhold til de to foregående hvor undersøgelsen er gennemført.
Forældrenes generelle tilfredshed med skolen er i skoleåret 2020, svarer til landsgennemsnittet.

6.3a

Forældrenes tilfreds med fagligheden i skolen er stigende, og ligger over landsgennemsnittet i 2020.

6.3b

Forældrenes tilfredshed med trivslen i skolen er steget i 2020 sammenlignet med 2019, og svarer til landsgennemsnittet.

7. Klager til klagenævnet for specialundervisning
I skoleåret 2020/21 har der været indgivet 2 klager til Klagenævnet for specialundervisning, gående på Vejle Kommune.

8. Kompetencedækning – Andel af planlagte undervisningslektioner med kompetencedækning.
Grafen viser det samlede billede af kompetencedækningen på folkeskoler i Vejle Kommune. Kompetencedækning fortæller om, hvor stor en andel af den planlagte fagopdelte undervisning som gennemføres af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer.
I Vejle Kommune ligger kompetencedækningen i skoleåret 2019/20 under landsgennemsnittet og kompetencedækningsgraden er faldet i skoleåret 2019/20 sammenlignet med skoleåret 2018/19.
Som en følge af den landspolitiske aftale om ” udvidede frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer i folkeskolen”, er de nationale måltal for kompetencedækningsgraden ikke gældende i skoleåret 2021/22.

8

9. Inklusion – Andel elever der modtager undervisning i den almene undervisning.
Grafen viser, at andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, er svagt faldende i Vejle Kommune. I Vejle Kommune er der en ambition om, at så mange elever som muligt skal kunne inkluderes i den almene undervisning. Det er derfor opmærksomhed imod udviklingen på dette område, hvilket afspejler sig i forskellige kompetenceudviklingstiltag.
Andelen af elever, som modtager undervisning i den almene undervisning i Vejle Kommune, ligger lidt under landsgennemsnittet.

9