Mobning - Nej Tak

Mobning – nej tak!

Mølholm Skoles strategi mod mobning.

Definition og formål

Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. I Vejle kommune tolererer vi ikke mobning.

Hvad er mobning, og hvordan skal vi forstå mobning? – Sådan er Vejle Kommunes definition:

Børn kan være hårde ved hinanden. De driller og udfordrer hinanden. Når drillerierne bliver vedvarende, når tonen bliver grovkornet og når et barn bliver udelukket fra fællesskabet, så er der tale om mobning.

• Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
• Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner / aktiviteter. Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
• Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng barnet indgår i.

På Mølholm Skole forstår vi skolen som et stort fællesskab, hvor Forskel giver styrke. Her skal være plads til forskellighed - plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer, og plads til at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde, og lever forskelligt. Vi har samme værdi som menneske og samme ret til at være trygge og være en del af fællesskabet.

Formålet med antimobbestrategien er derfor at sikre, at der bliver handlet på ubalance i fællesskabet. Når børn føler sig mobbet, er det de voksnes ansvar at hjælpe barnet og fællesskabet.

Tegn på mobning

Det kan være svært både for forældre og skole at opdage mobning. Det er ofte noget, der foregår i det skjulte, når de voksne ikke er til stede. Der er nogle advarselssignaler, som fortæller, at noget er galt. Der behøver ikke at være tale om mobning, men forældre og skole bør reagere på følgende signaler:

• Barnet vil ikke i skole – generelt eller på bestemte dage.
• Barnet er bange for at gå til og fra skole, vælger at gå ulogiske veje til skolen eller beder om at blive kørt.
• Barnet kommer hjem med ødelagte ting eller har mistet noget.
• Barnet får blå mærker, skader og skrammer.
• Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem eller har ikke kontakt med kammerater i fritiden.
• Barnet mister interessen for skolen og klarer sig dårligere end tidligere.
• Barnet bliver indelukket og virker trist, deprimeret eller viser skiftende humør.
• Barnet mister selvværd.

Forebyggelse

Ledelsen

• Tager ansvar for, at alle medarbejdere, elever og forældre forstår deres rolle i den forebyggende indsats mod mobning
• Sikrer at antimobbestrategien er kendt af ansatte, elever og forældre og bliver evalueret i samarbejde med elever, forældre og skolens medarbejdere, samt at strategien både bliver forebyggende og indgribende over for mobning
• Anvender data i forhold til at forebygge og bekæmpe mistrivsel f.eks. UVMs trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk.
• Prioriterer at hele personalegruppen løbende arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen skal bygge på, så der er en fælles forståelse for, hvordan de gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en sund skole- og klassekultur
• Sætter fokus på, at medarbejderne arbejder med digital dannelse og god digital opførsel, så eleverne lærer at arbejde systematisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge, og at de lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder og billeder

Medarbejderne

• Anvender den faglige viden der er omkring mobning og trivsel i fællesskabet
• Arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning ud fra en forståelse af, at mobning er udtryk for ubalance i fællesskabet
• Inddrager elever og forældre i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fællesskabet
• Medvirker til at skolens fælles værdier er synlige og retningsgivende for samværet i skolens hverdag
• Arbejder bevidst med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel, og er tydelig i deres anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier.
• Er bevidste om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning. Er eleven; offer, mobber, medløber eller passiv
• I samarbejde med medarbejdere og ledelse sætter elevrådet fokus på elevernes trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning samt på gode omgangsformer både fysisk på skolen og på de digitale platforme.     

Forældrene

• Er opmærksomme på, at de selv er vigtige rollemodeller, som deres børn identificerer sig med
• Arbejder med at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre
• Tager medansvar og engagerer sig i hele børnegruppens trivsel, og søger at motivere deres barn til at interessere sig for alle børn i børnefællesskaberne
• Understøtter inkluderende børnefællesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed Forskel giver styrke.
• Har fokus på at deres barn lærer at løse konflikter selv og sammen med jævnaldrende og inddrager voksne, når der er behov for det
• Inddrager skolens medarbejdere og andre forældre på skolen, hvis der er bekymring for, at der foregår mobning, eller at der er børn som står uden for fællesskaberne
• Er nysgerrige på deres barns digitale liv, og løbende taler med deres barn om, hvordan de bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde med henblik på at undgå deling af krænkende beskeder og billeder

Mobning –Hvordan griber vi ind?

Ledelsen

• Ledelsen er ansvarlig for at der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet. Foranstaltningerne i handleplanen kan være kort – og langsigtede og kan ligge på skole -, klasse- eller individniveau. Det vurderes, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.

Medarbejderne

• Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig
• Sikrer at eleven der bliver mobbet kommer til at tale med en medarbejder eleven har tillid til
• Tager kontakt til offer, mobber og forældrene til disse
• Inddrager efterfølgende det fællesskab som offer og mobber er en del af, og iværksætter handleplan som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet
• Handleplanen bør involvere hele børnefællesskabet, klassens lærere, forældre samt fagpersoner f.eks. trivselsvejleder og SSP
• Løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter

Eleverne

• Bliver bevidste om egen rolle, og tage ansvar for egne handlinger, eller manglende handlinger
• Finder tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har talt om (jf. forebyggende indsats)

Forældre

• Bakker op og bidrage konstruktivt til den handleplan skolen iværksætter
• Snakker med eget barn om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de selv og deres barn kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabet

Mobning er en voldsom og belastende oplevelse for den, det går ud over, og mobning er ligeledes en opførsel, som der altid skal reageres på, da mobning er uacceptabelt.