Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Høringssvar vedr. prioritering af 10 mio. kr. pulje

Høringssvar vedr. prioritering af 10 mio. kr. pulje

 

Skolen vil udtrykke glæde over at midlerne går direkte til skolerne med det formål at ansætte flere lærere og pædagoger, hvis det er muligt.

At målrette midlerne til 0. – 3. årg. giver god mening.

Samtidig ønsker bestyrelsen at påpege, at denne model giver en meget mindre forøgelse af den samlede normering på specialskoler i forhold til almenskoler, end hvis man valgte en ens procentuel forøgelse af lønbudgetterne.

Det undrer bestyrelsen, at udvalget ikke opererer med 2 forskellige tilgange til fordelingen af midlerne. Én tilgang til almenområdet og én tilgang til fordeling af midlerne til specialområdet. Dette bør ses i lyset af de store konsekvenser beslutningerne fra BFU har haft på specialområdet.
Tildelingen til specialområdet er voldsomt ramt i lyset af den indførte tildelingsmodel og omfordeling af de 4%. Der er tale om omfordeling af mange mio. kroner fra skolens specialområde til andre skoler i kommunen. Midler der tages fra de mest sårbare børn i Vejle Kommune.

 

Venlig hilsen

Anne Meldgaard Frandsen Skolebestyrelsesformand