Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kvalitet i specialtilbud

Kvalitet i specialtilbud - med udgangspunkt i Strategi for udviklende fællesskaber Målgruppen for denne beskrivelse er ledelse og personale i specialtilbuddene i Vejle Kommune.

 

 

Fælles for specialtilbud

Tilføjelser

Lokalt

Overordnet beskrivelse

I vores specialtilbud tager medarbejdere ogledelse ansvar for at udvikle læringsmiljøer, ”som øger mulighederne for tilstedeværelse,oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle”. Vores børnesyn er, atalle børn og unge kan lære, og at menneskerudvikler sig i samspil med andre – børn og unge gør det bedste de kan og deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokuspå potentialer og ressourcer med hensyntagentil børns og unges behov og er mindre optagede af diagnoser og problemer iboende den enkelte. Vi arbejder med tydelig klasserumsledelse, differentieret tilrettelæggelse, pædagogisk stilladsering og fleksibel holddannelse. Grundlaget for detpædagogiske arbejde med mangfoldige læringsmiljøer tager udgangspunkt i en undersøgende, pædagogisk og didaktisktilgang. Team arbejder undersøgende ogsystematisk i den pædagogiske praksis ud fra mål og handleplaner. I opbygningen af trygge og gode læringsmiljøer har alle skoler særligtfokus på de professionelle somrelationsansvarlige.

 

Centerklasserne på Mølholm Skole er inddelt i Huse. Vi varetagerundervisningen fra 0-9 kl.

Hus Rød – Indskoling Hus Grøn – Mellemtrin Hus Gul – Mellemtrin Hus Hvid – Udskoling Hus Blå – Udskoling

Vi har vores eget SFOtilbud – Yggdrasil, tileleverne fra 0. – 7.kl.

Når eleverne placeres i de enkelte Huse, læggesder vægt på at der er etfællesskab, hvori denenkelte elev kan indgå.Der søges at finde detbedst mulige ”match” i forhold til den enkelteselevs behov, interesser og evt. relationer til kammerater.

Det er vigtig, at detfællesskab den enkelteelev er en del af, indeholder mulighederfor den enkelte elevsvidere udvikling, menogså i forhold til den

enkeltes elevs mulighederfor at

 

 

 

 

 

 

bidrage til fællesskabets udvikling.

I forhold til den enkelte elev arbejdes der kontinuerligt i forhold tilzonen for nærmeste udvikling både fagligt,socialt og personligt.NUZO-begrebet.

Alle eleverne har brug for noget særligt, nogle mere end andre.

Medarbejderne arbejder i teams, teamet samarbejder om den enkelte elev samt elevgruppe. Teamet samarbejder om udførelsen af handleplaner, indsatserog den daglige planlægning idet enkelte Hus.

Kontaktlæreren er densom har det primære ansvar i dagligdagen for forældrekontakten. Det er kontaktlæren som haransvaret for at orientere, inddrage og have løbende dialog med forældrene.

For at kunne hjælpe og guide eleven bedst muligt ihverdagen er forældrene,medarbejdernes bedstesparringspartner. Det er ved fælles indsats og goddialog

mellem hjem og skole at vi

 

 

 

 

 

sammen kan lykkedesmed at skabe en godskoledag.

Pædagogiske indsatsområder

Vi går forrest i udviklingen i fællesskaberne. Vihar særligt fokus på relationer, struktur ogmentalisering.

Relationer dækker bl.a. over arbejdet medsociale kompetencer og selvforståelse. Medudgangspunkt i fællesskabet arbejdes der medbehov for flere eller nye strategier til at væresammen med andre på en meningsfuld måde –f.eks. i forhold til at kunne løse en konflikt eller kommunikere meningsfuldt. Udvikling af selvforståelse er vigtig, fordi denne forståelse skaber udgangspunktet for dét, børn og unge finder mening i, er motiveret for og drevet af.

 

Medarbejderne har de fornødne kompetencer til at imødekomme elevernes behov. Der arbejdes kontinuerligt i forhold til kompetenceudvikling og medarbejderne holder sig orienteret i forhold til ny viden, pædagogiske tilgange og redskaber i forhold til den enkelte elev og elevgruppe.

Medarbejderne arbejder aktivt med at skabe relationer til eleverne, både på gruppe og individniveau.

Relationskompetencen handler om at kunne afkode den enkelte elevs signaler og handle aktivt tilbage i forhold til dette.

Medarbejderen stræber efter at være lyttende oglydhør over for elevens perspektiv og oplevelse. Medarbejderen stiller sig til rådighed medguidning/hjælp i forhold til de udfordringer eleven måtte opleve.

Medarbejderen kan rumme elevens evt. frustrationer i forskellige situationer og

hjælpe/guide eleven med at

 

 

 

 

 

tolke/afstemme mere hensigtsmæssigt, samt anvende hensigtsmæssige strategier.

 

 

 

 

 

Fælles for specialtilbud

Tilføjelser

Lokalt

Pædagogiske indsatsområder(fortsat)

Struktur dækker over at skabe strategier, derstøtter, afhjælper og kompenserer for det, derer udfordrende. Der er bl.a. fokus påindsatsområder for udvikling af eksekutivefunktioner, så børn og unge styrkes til atnavigere i en kompleks verden og skabesammenhæng, styre, problemløse og udvisefleksibilitet. Vi arbejder med en struktur dertager højde for konteksten, hele børnegruppen og den enkelte, og med opmærksomhed på udfordringer i forhold til motorik og sansebearbejdning. Vi arbejder på at børnene tilegner sig strukturerne og bliver kompetente i eget liv.

Mentalisering smitter, og vi er det naturligeomdrejningspunkt for arbejdet medmentalisering i fællesskabet. Mentaliseringer dét at få øje på og forstå egne og andres følelsesmæssige tilstande, behov ogintentioner. I arbejdet med mentalisering er vi undersøgende på intentionen bag børns adfærd. Det er vigtigt, fordi alle børn harbehov for fornemmelse af egne såvel som andres følelsesmæssige tilstande, og fordi mentaliseringsevne giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed og hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser.

 

Det er de professionellesansvar at kunne se bag om elevens adfærd og deres ansvar at iværksatte de nødvendige pædagogiske tiltag i forholdtil at skabe de rette rammer for læring for den enkelte elev og elevgruppen. Teamet samarbejder i forhold til indsatser og tiltag med forståelse for den enkelteelevs alder ogfunktionsniveau.

  • Elevsamtaler
  • Indsatser påelevniveau, handleplaner, målbeskriver i samarbejde medeleven.
  • Indsatser i elevgruppen fxDiamantforløb,social- træning oglign.

Antagelsen i arbejdet med eleverne er:

 

 

 

 

 

”Børn gør det godt, hvis de kan”

Teamet/kontaktlæreren samarbejder med, Fx TCBU, talepædagog, sundhedsplejerske, BUPA, socialrådgivere osv.

Kontaktlæreren deltager i indkaldte møder på BUPA, netværksmøder og lign. efter aftale med forældrene.

Det pædagogiske arbejde er kendetegnet ved overordnede begreber som, struktur, genkendelighed og forudsigelighed.

Vi arbejder efter en anerkendende tilgang.

Vi har fokus på hvordan konflikthåndtering forstås og der arbejdes med dette i dagligdagen. Tilgangen er samarbejdsorienteret og principperne inden for Low Arousal anvendes.

I indeværende skoleår har et særlig fokus været på mentalisering og hvordan vi professionelt tilgår/forstår eleven og bedst muligt hjælper og guider dem i hverdagen, så

de over tid oplever at mestre

 

 

 

 

 

kundskaber i samspillet med andre. Hvordan vi som pædagogisk personale kan give eleverne nye redskaber i forståelsen af sig selv ogandre.

Elevinddragelse

Vi arbejder med, at alle børn og unge er en del afet fællesskab, hvor de føler sig inddraget, hørtog set. Barnets/den unges stemme er vigtig ivores arbejde med handleplaner og synlige mål. Vi prioriterer en tæt og løbende dialog om trivsel og læringsmål – i gruppen ogindividuelt.

 

Der holdes elevsamtaler med alle elever. Der tageshensyn til elevens alder ogfunktionsniveau i dissesamtaler.

Afhængigt af elevens alderog funktionsniveau,udarbejdes der målbeskrivelser, så eleven kan blive bevidstom sine styrker og mulighed for indflydelse og medbestemmelse på egen udvikling.

De forskellige Huse hardaglige gåture. Gåturene har flere formål, men ét væsentligt formål er muligheden for en lidt uformel dialog mellemeleven og den voksne,muligheden for i en sådan situation at skabe gode relationer både mellem

elev/voksen og elev/elev.

 

 

 

Fælles for specialtilbud

Tilføjelser

Lokalt

Forældresamarbejde

Samarbejdet med forældrene er vigtig, forat vores børn og unge har en godskolegang. Vi orienterer og inddragerløbende

 

Der afholde enopstartssamtale medforældrene.

 

 

 

forældrene, møder dem anerkendende ogopbygger en kultur præget af tillid og åbenhed.Fællesskaber er nødvendige for børns og unges udvikling og trivsel og er i fokus i forældresamarbejdet fra skolestart.Forældrene kender deres rolle og betydning forskolens fællesskaber og inddrages i at skabe ogstyrke udviklende fællesskaber. Vi arbejder medet udvidet og gensidigt forpligtendeforældresamarbejde. Vi laver tydelige aftalerfor, hvornår og hvordan samarbejdet foregår.

 

Der afholde min. 2 årligeskole- hjem samtaler.

Tiltag og indsatser forden enkelte elev sker i tæt samarbejde og dialogmed forældre.

Kontaktlæreren har det primære ansvar for forældrekontakten.

Der afholdes etforældremøde i hvert Husved skoleårets start og yderligere 2 arrangementer i løbet afskoleåret, hvor fokus er detsociale fællesskab for både elever og forældre i Huset.

Kontaktlæreren deltager i netværksmøder, samarbejdsmøder oglign. I det omfang det erpåkrævet og

forældrene ønsker dette.

Faglighed

Vi har fokus på progression og har højeforventninger til alle børn og unge. Vi stillertilpasse udfordringer med fokus på den enkeltesprogression. Vores specialtilbud tilbyder fuldfagrække. Vores børn og unge deltager i alle fag,test og prøver.

 

Den enkeltes progression er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af den faglige undervisning. Den faglige undervisning kan ske ud fra individueller tilrettelagte forløb, fælles forløb på mindre hold eller forløb i det større

fællesskab i Huset.

 

 

 

 

 

Vi har et særligt fokus på læsning og vi bruger i den forbindelse sparring fra vores læsevejledere. Vi ønsker at styrke eleven i brugen af kompenserende redskaber såsom appWriter eller andre redskaber .

Test og prøver tages med udgangspunkt i den enkelteelev niveau – enkelte elever fritages for test, dette er altid i et samarbejde medforældrene.

Alle eleverne mødes med forventninger i forhold tilfaglig progression. I den faglige undervisningen erder ligeledes fokus påzonen for nærmeste udvikling.

Der arbejdes hen imod afgangseksamen for alleelever, og de elever som harmulighed for at tage afgangseksamen tilbydesdette. Den enkelte elevs mulighed for afgangseksamen drøftes iet tæt samarbejde med teamet, forældrene, UU-vejleder

og TCBU.

 

 

Rammer/organisering

Vi tilpasser vores rammer til børnenes/deunges behov. Fleksible gruppestørrelser imødekommer forskellige behov for deltagelsesmuligheder i fællesskaber.Bevægelse indgår som en naturlig del af denvarierede skoledag. Vi har fokus på, at vores børn og unge oplever helhed og sammenhæng ihverdagen – timer, pauser, SFO.

 

Eleverne er primærttilknyttet ét Hus, i detteHus prioriteres det ateleverne altid mødervoksne som de kender. De voksne tilknyttetHuset varetager også tilsyn i pauserne og vikardækning foregår internt i Huset.

For at kunne skabe en god skoledag for eleven er kommunikation mellem hjem og skole vigtig. Forældre har mulighed for at kontakte lærerne via besked AULA/ SMS eller telefonisk hver morgen inden skoledagen starter.

Information omkring fx, hvis eleven har haft ensvær morgen, giverteamet mulighed for feed- forward i forhold tileleverne.

Elever som kommer tilskolen med visiteretkørsel, modtages afteamet ved busserne,dette bl.a. for at sikre den gode overgang ind til Huset og til undervisningen.

Pædagogerne, som ertilknyttet det enkelte Huser ansvarlige for at videns dele med det øvrige SFO personale iYggdrasil.

Pædagogernes opgave erbl.a. at

sikre helhed og sammenhæng

 

 

 

 

 

mellem indsatser i skolenog SFO. Kontaktpædagogerne deltager i udviklingen af handleplaner,konsultationer medTCBU osv. i samarbejde med lærerteamet.

Alle eleverne har dagligegåture.

Alle elever i indskoling og mellemtrin har svømning min. 1 gang i ugen.

Vi prioriterer oplevelser i naturen og ”friluftsliv” som tilbydes til alle Huse gennem året. Centerklasserne har 2 uddannende friluftsvejledere som tilrettelægger forløb for de enkelte huse gennem året.

Friluftsliv er oplevelser som tager udgangspunkt i Husets fællesskabet, kanoture, klatring, mountainbike, bål mad, bueskydning og lign.

Samarbejde med distriktsskolen

Vi har fokus på samarbejde med distriktsskolenved opstart af nye børn og unge ispecialtilbuddet. Distriktsskolen deltager i opstartsmøde, hvor der sker en overlevering afhandleplan. Her laves aftaler for det videre samarbejde med henblik på tilbagevenden til distriktsskolen. Vi orienterer løbende distriktsskolen om barnets progression. Viinvolverer

distriktsskolelederen, når det specialpædagogiske behov ændrer sig. Se handlevejledning.

 

For elever som er visiteret til opstart i kommende skoleår, afholdes der i juni et informationsmøde samlet for alle nye forældre. Forældrene orienteres om centerklassernes organisering, pædagogiske

 

 

 

 

 

praksis og møder teametsom skal have eleven.

Kontaktlæreren har detprimære ansvar for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere i forhold til opstart af nyeelever.

Der udarbejdes løbende gennem året elevbeskrivelser og handleplaner i teamet.

Kontaktlæreren har det primære ansvaret for dette.

TCBU og ledelsen inddragesi det omfang det er nødvendigt af kontaktlæreren/teamet.

 

 

 

Fælles for specialtilbud

Tilføjelser

Lokalt

Midlertidighed

Børn og unge i specialtilbud profiterer af atvære i tilbuddet i en periode med defineredelærings- og udviklingsmål for så at vende tilbage til et almentilbud. Specialtilbuddet bidrager aktivt til, at flere børn og ungekommer tilbage til almentilbud og giverstøtte i overgangsperioden til barnet/denunge samt overleverer handleplanen til de professionelle. Se handlevejledning.

 

De enkelte elever drøftes løbende i de enkelte teams. Vurderes det, at én elev kan profitere af at deltage i faglig og/ellersocialt på almendelen, iværksættes der et samarbejde omkring dette. På Mølholm er der forskellige indsatser/muligheder i forhold til afprøvning af inklusion for enkelteelever. Distriktsskolen eren vigtigsamarbejdspartner i

dette.

 

 

Revisitation

Vi tager mindst én gang om året tages der stillingtil, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre.

I den systematiske model for revisitation indgårelevsamtale – statusmøde – forældresamtale – revisitationsmøde. Når behovet forspecialpædagogisk bistand eller distriktsskolens tilbud ændrer sig, indkaldes til et revisitationsmøde. Her involveres personale, forældre, elev, distriktsskoleleder, psykologiskrådgiver, socialrådgiver, sociale indsatser, andre.

Se handlevejledning.